Statens Vækstfond har nu eksisteret i 25 år. Den har været omstridt, men resultaterne begynder omsider at indfinde sig. Historien viser, at der i et samfund som det danske fremdeles vil være behov for en statslig indsats på markedet for innovations-finansiering.
Af Carsten Steno, erhvervsjournalist, fhv. chefredaktør
Hvordan får vi skabt flere innovative vækstvirksomheder?
Det er især op til danske iværksættere og private investorer selv at løse denne opgave. Men det er også af stor interesse for samfundet og staten. Uden nye vækst-virksomheder er det svært at finansiere velfærden.
USA har verdens mest dynamiske økosystem for skabelsen af nye vækstvirksomheder – bl.a. stimuleret ved massive skattebegunstigelser til fremme af iværksætteri . Men selv i USA har staten bidraget til udviklingen ved at stille billige statsgaranterede lån til rådighed . Også i Nordeuropa og Danmark har staten spillet en væsentlig rolle.
Årsagen er det som økonomer kalder ”markedsfejl”. Det er risikabelt at investere i nye iværksætter-virksomheder med uprøvede produkter og ydelser. Set fra et privatøkonomisk perspektiv vil risikoen ved at finansiere den erfaringsopbygning, som skal til, ofte være for høj. Mange nye innovative virksomheder havner derfor i det man har kaldt ”dødens dal”. Det medfører et samfundsmæssigt værditab, fordi al forskning viser, at innovation foregår bedst og billigst i mindre, men innovative virksomheder.
Det var denne erkendelse, der i 1992 fik et bredt flertal af politiske partier til at etablere den statslige Vækstfond med en startkapital på to milliarder Kr. Fonden skulle bidrage til at skabe innovation, hvor markedet tøvede.
Den 19. oktober har Vækstfonden eksisteret i 25 år. Jeg har haft lejlighed til at sætte mig ind i fondens historie i forbindelse med udgivelsen af bogen, ”Hvor markedet tøver”.
I Vækstfondens første ni år fungerende fonden primært som lånefond. Strategien var at tilbyde virksomhederne lån til udviklingsprojekter – lån som kun skulle betales tilbage, hvis projekterne blev realiseret. Det blev i længden dyrt for staten.
I 2001 blev strategien derfor lagt om. Fonden fik mulighed for selv at investere i kapitalforvaltere og virksomheder for at opfylde sit formål. Det skulle ske i samarbejde med private investorer.
Samtidig skulle fonden være selvfinansierende og bidrage til at skabe et bedre dansk økosystem for innovations-finansiering.
I dag – 16 år senere – har fonden et akkumuleret milliardoverskud, som løbende er blevet reinvesteret i vækstlaget af danske virksomheder. Desuden har fondens finansiering været med til at skabe over 10.000 nye arbejdspladser årligt. En vækst, der hvert år forøger bruttonationalproduktet med 5 – 10 mia. kr. Og miljøet for innovations-investering i Danmark er væsentligt bedre, end det var i udgangspunktet i 2001.
Hård kritik undervejs
Men undervejs har kritikken været hård.
Biotek-virksomheder, der i 90´erne fik betydelige bløde Mio-lån, var ikke glade for at få en statslig venturefond som medinvestor. I erhvervslivet og i dets organisationer så man med stor skepsis på, at staten etablerede sig som venture-kapitalist. Modsætningerne fra ØD-diskussionen i 70´erne og 80´erne var endnu mærkbare. Også i bankerne var der kritik.
Bedre blev det ikke af, at de forventede exits fra statens ventureinvesteringer fortonede sig med finanskrisen. Men det lykkes at fastholde de væsentlige investeringer indenfor bl.a. biotek. Det er i høj grad dem, der har bidraget til at skabe så stort et overskud i Vækstfonden, at den nu skal til betale udbytte til staten til finansiering af aftalen med A. P. Møller om udvinding af den sidste olie fra Nordsøen.
Vækstfonden anerkendt med tiden
I dag er Vækstfonden ikke så omdiskuteret, som den var i nullerne. I den forbindelse har det bidraget væsentligt, at fonden af skiftende regeringer er blevet brugt i konjunkturpolitikken. Favorable lånemuligheder er stillet til rådighed for virksomheder og landbrug for at afbøde finanskrisens negative virkninger
I de senere år har Vækstfonden virket i tæt samarbejde med pengeinstitutterne, der er hæmmet i deres långivning af stram regulering efter finanskrisen.
Der er også etableret et bedre forhold til pensionskasserne med stiftelsen af Dansk Vækstkapital 1 og 2, såkaldte funds of funds, som har skudt penge i kapital og venturefonde, der siden har investeret massivt i innovative danske virksomheder.
Det har yderligere bidraget til Vækstfondens renommé, at det er lykkedes at udvikle en venture light model, der har skabt basis for nye produktions- og servicevirksomheder.
Venturelight modellen har bl.a. medvirket til at skabe Odense-virksomheden Universal Robots, hvor Vækstfondens investering kom 50 gange igen, da den i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne. Universal Robots er i dag industrilokomotivet i den fynske klynge af robot-virksomheder.
Markedet vil stadig tøve
Selvom politikere langt ind i de borgerlige partiers rækker har været begejstrede for fondens virke, har det også været afgørende for Vækstfondens udvikling, at der har været kontinuitet i Vækstfondens ledelse. Og blandt de embedsmænd i Erhvervsministeriet, der i praksis har skullet udforme de rammevilkår, som fonden arbejder under. Siden 2001 er strategien fastholdt, – også når det så allerværst ud.
I et land, som Danmark, hvor det er svært at opnå flertal for massive skattemæssige incentives til investeringer i det innovative erhvervsliv, vil der utvivlsomt fremover fortsat være behov for en statslig indsats, som den Vækstfonden udøver.
Opgaverne og midlerne kan svinge over tid, men der vil altid være områder, hvor markedet tøver.