Kapitel 1: Vækst i dag – status
Efter mange års vanskeligheder er det omsider vendt for Vækstfonden, der har akkumuleret et stort overskud og realiseret stærke exits.
Kapitel 2: ”Hvor markedet tøver”.
Hvorfor skal staten investere i innovative virksomheder? Hvad er markedsfejl for en størrelse?
Kapitel 3: Fra virksomhedernes forlængede arm til statslig investor.
Vækstfonden var i sin startfase især et borgerligt politisk projekt, hvor erhvervsorganisationerne spillede en stor rolle med deres lobby-virksomhed. Side 29-36
****
Da statens Vækstfond i begyndelsen af 90´erne begyndte at give virksomheder projektlån, skulle lånene kun betales tilbage, hvis projekterne blev realiseret. Derfor blev lånene af skattevæsenet betragtet som tilskud, som virksomhederne skulle beskattes af. SKATs fortolkning blev dog omstødt efter pres fra Dansk Industri. Side 37-39
****
Både A. P. Møller og medicinal-virksomheden Lundbeck fik i 90´erne store projektlån i den statslige Vækstfond, selvom midlerne var dedikeret små og mellemstore virksomheder. Lånene var stærkt omdiskuterede i Vækstfondens bestyrelse, men de gik igennem, fordi virksomhederne afgav en tro og love erklæring på, at projekterne ikke ville være gennemført uden de statslige lån. Side 39-41
****
Biotekvirksomheder var stærkt imod omlægningen af Vækstfondens strategi i 2001 fra lånefond til investorfond. Biotekvirksomhederne ville gerne have bløde lån, men de ønskede ikke at have staten med som investor. Også erhvervsorganisationen var stærkt imod strategiomlægningen i Vækstfonden. De frygtede, at staten ville sætte sig på virksomhederne. Det var i høj grad embedsmænd i Erhvervsministeriet som Jørgen Rosted, Departementschef og Christian Motzfeldt, afdelingschef og senere adm. direktør i Vækstfonden, der støbte kuglerne til Vækstfondens strategiomlægning i 2001. Med deres ideer til en ny statslig investeringsstrategi delte de vandene. Men ideerne fandt klangbund hos den socialdemokratiske erhvervsminister, nu afdøde Jan Trøjborg, der indså, at han ikke kunne vedblive at skaffe penge i Finansministeriet til en statslig fond, der gav bløde lån til erhvervslivet. Side 41-48
****
Efter strategiomlægningen måtte Vækstfonden sige nej til mange investorer, der mente, at de burde have andel i fondens investeringer. Bl.a. sagde man nej til en biotek-venture-fond ejet af Danske Bank. Det krævede en vis stamina fra Vækstfondens ledelse. I det hele taget sagde fonden mere nej end ja, og det faldt mange for brystet. Det blev også kritiseret, at Vækstfonden gav kaution til en operafestival, som gik konkurs. Filmbranchen ville også have investeringer, men her måtte Vækstfonden give afslag . Side 58-81
****
Udskillelse af forvaltningen af dele af Vækstfondens portefølje af it- og biotek-virksomheder til en ny privat kapitalfond, Sunstone Capital, var stærkt omdiskuteret i nullerne. I dag er Sunstone en af landets mest succesfulde biotek og IT-investorer. Side 81-88
****
I 2008 gav Vækstfondens bestyrelse direktionen mandat til at sælge en stor del af portefølje-virksomhederne, fordi likviditets-vanskeligheder truede forude på grund af manglende exits (virksomhedssalg) . I venturebranchen opfattede man Vækstfondens tiltag som et udslag af panik. Salgsbestræbelserne blev derfor indstillet. Finanskrisen sanerede ud i Vækstfondens portefølje-virksomheder, men det lykkedes at fastholde de mest værdifulde, som i dag har givet fonden et stort afkast. Side 88-98
****
Etableringen af Dansk Vækstkapital – landets første fund of fund til investering i kapitalfonde og venturefonde, der siden skulle investere i danske vækstvirksomheder, var yderst besværlig. Ideen kom til verden, da statsminister Lars Løkke Rasmussen hev den frem som en kanin af hatten på et sommergruppe-møde i Venstre i august 2010. Pensionskasserne var skeptiske. Meget lidt var forberedt. Kun fordi Vækstfonden optog et lån hos pensionskasserne på 3,5 mia. kr. og hæftede med hele sin kapital, kom fonden på benene. Pensionskasernes risiko var begrænset. Side 88-99
****
Vækstfonden kom på kant med både Dansk Vækstfonds bestyrelse, PFA, SE-Energi og andre investorer, da Vækstfonden afviste at investere i en venturefond, hvis oprindelig idegrundlag var skabt af den kontroversielle serieinvestor Jesper Øhlenschlæger. Side 111-116
****
Salget i 2015 af Universal Robots gav Vækstfonden et bedre renommé. Investeringen fra 2008 kom 50 gange igen og Odense-virksomheden udviklede sig samtidig til at blive lokomotivet i den fynske klynge af robot-virksomheder. Side 129-136
Kapitel 4: Nøglepersoner i Vækstfonden
Portrætter af nøglepersoner i Vækstfonden historie – bl.a. et portræt af fondens adm. direktør i de sidste 16 år. Christian Motzfeldt, en personlighed, som deler vandene.
Kapital 5: Vækstfonden om fremtiden
Der venter utvivlsomt Vækstfonden en række nye opgaver at løse, fordi markedet stadig tøver med at investere i vækstvirksomheder. Forfatteren giver sit bud på, hvilke opgaver, der kan komme på tale. Side 143-145
Kapitel 6-8: Vækstfondens forretningsområder
Specialkapitler, der går i dybden med Vækstfondens tre forretningsområder. Bl.a. om forholdet til kapital- og venturefonde – herunder Sunstone Capital og Seed Capital, om venture-light-modellen og om forholdet til bankerne, der var anstrengt i nullerne. Side 158-208
Kapital 9: Vækstfonden og investormiljøet
Forholdet mellem pensionskasserne og Vækstfonden har til tider været anstrengt. Det er blevet bedre med etableringen af Dansk Vækstkapital, men der er stadig områder, hvor pensionskasserne og aktører omkring Vækstfonden ser forskelligt på, hvordan markedet for risikovillig kapital til innovation kan udvikles bedre i Danmark.
Her har Vækstfondens formand Carsten Koch peget på det forhold, at størstedelen af den danske pensionsopsparing er placeret hos institutionelle investorer i de danske pensionskasser. I Sverige er pensionsopsparingen placeret hos mange flere aktører og det har medvirket til at skabe et levende aktiemarked, som har tiltrukket mange danske virksomheder.
Carsten Koch mener, at pensionskasserne godt kunne reservere en lidt større andel af deres investeringer til unoterede aktier – herunder danske. Det kunne ske via fonde, hvor ekspertisen i forvejen findes. Han peger på Dansk Vækstkapital som en velegnet konstruktion, der endda tager en meget stor del af risikoen for pensionskasserne ud.
Han ser med en vis skepsis på, at en stadig større del af pensionskassernes investeringer nationalt og globalt går til infrastruktur som vindmøller og togstammer i England, hvor afkastet ofte er garanteret af staten.
Desuden har han noteret sig, at nogle pensionskasser er begyndt at låne penge direkte ud til virksomheder – somme tider med katastrofalt resultat, som tilfældet er med belysningsvirksomheden HESA Light i Roskilde, hvor et stort pensionskasselån er blevet nødlidende efter anklager mod direktøren for uregelmæssigheder og dårlig forretningsførelse.
Det bekymrer ham, at pensionskasserne bevæger sig ind på et nyt område, hvor individuel kreditvurdering kræver særlige kompetencer, som ikke nødvendigvis findes i kasserne.
Han så hellere, at denne aktivitet blev kanaliseret via eksempelvis Vækstfonden, som har oparbejdet ekspertisen.
Carsten Kochs argumentation preller dog af på pensionskasserne, hvor alt, hvad der kan opfattes som kritik af den danske pensionsmodel, afvises bastant.
Kapitel 10: Vækstfonden og politikerne
De fleste ministre, der har haft Vækstfonden under sig, har været borgerlige. Men de har alligevel været glade for den statslige Vækstfond.
Det giver kapitlet en række forklaringer på. I dag er Vækstfonden ikke politisk kontroversiel.
Som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) siger i kapitlet:
”Da jeg var erhvervsminister første gang i 2010 hørte jeg tit folk i erhvervslivet kritisere Vækstfonden. Den var ledet af embedsmænd, som ikke havde forstand på virksomhedsdrift. I dag er den kritik forstummet. De fleste anerkender ud fra et helt pragmatisk synspunkt, at Vækstfonden har en rolle at spille som statslig aktør, der skal bidrage til at sikre et godt marked for innovationsfinansiering”.
Kapitel 11: Lande, der ligner Danmark, har også en Vækstfond
Mange lande i Europa har en statslig institution, der ligner Vækstfonden.
Metoderne er forskellige, men alle har de til formål at gå ind, hvor markedet tøver.